Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk læreplan

Den pædagogiske læreplans udgangspunkt

Børnehavens pædagogiske læreplan er udarbejdet med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer.

Vi tror på at børn har brug for tryghed, nærvær og at føle sig som en del af fællesskabet.                                             

Derfor er børnene tilknyttet én af de tre stuer, med 2 voksne på hver stue: 

  • Kornblomststuen – for de 3-4 årige.
  • Valmuestuen – for de 4-5 årige.
  • Supertigerstuen – for de kommende skolebørn.

Vi lægger op til et åbent og ligeværdigt samarbejde med forældrene, samt en høj grad af inddragelse i barnets læring og dannelse.

Krav til pædagogisk læreplan

Der er krav i dagtilbudsloven om, at alle institutioner skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for alle børns læring.

Den pædagogiske læreplan indeholder:

  • det fælles pædagogiske grundlag
  • beskrivelse af seks læreplanstemaer
  • pædagogisk mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring

Den pædagogiske læreplanen skal evalueres mindst hvert 2. år. Både den pædagogisk læreplan og evalueringen skal være offentlig tilgængelig. Hvis du er forælder i institutionen, kan du finde vores pædagogiske læreplan i fuld længde på Aula. Har du ikke adgang til institutionens Aula, kan du henvende dig til den pædagogiske leder og få den tilsendt.